Støvring Vandmølle eksisterede fra 1250 til 1957. I 2021 blev der foretaget en arkæologisk udgravning af stedet, hvor den havde ligget. I den anledning samlede Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune en række artikler om denne vandmølle og vand- og vindmøller i Arkivets område – og vand- og vindmøller generelt.
Støvring Vandmølle – kort
Fra senest 1268 til 1958 var der i Støvring en vandmølle. Denne vandmølle havde mange funktioner gennem tiden, men formaling af korn til mel var gennem alle årene en vigtig aktivitet. Senere udvidede virksomheden med en stampemølle, hvor forskellige produkter kunne bearbejdes. Denne stampemølle blev i 1880 erstattet af et hammerværk, en smedevirksomhed, der udviklede sig til en mindre fabrik, der først og fremmest leverede stålvarer til brug i landbrugsmaskiner.
Læs artiklen her!
Støvring Hammerværk
I 1880 omdannedes stampemøllen ved Støvring Vandmølle til et såkaldt hammerværk, der var et smedeværksted. Denne udviklede sig med tiden til en mindre fabrik, hvor der først og fremmest blev produceret redskaber til landbruget. Det er ingen let sag at forarbejde stål med den fornødne kvalitet, men en bondesnu ejer lokkede den fornødne viden ud af en overlegen københavnsk virksomhedsejer. Hammerværket lukkede under krisen i 1930’erne.
Læs artiklen her!
Fra vandmølle til vaskeri
Støvring Vandmølle blev endegyldigt lukket i 1958. Hvor vandmøllen havde ligget, blev der i årene efter oprettet flere virksomheder. Mølledammen blev omdannet til fiskedamme, ejerne af møllen oprettede et vaskeri, mens andre bygninger blev omdannet til fabrik. Først blev der her fremstillet stålmøbler, siden joller og teltvogne af glasfiber. Da alle disse virksomheder var lukket, blev området ryddet og kom til at ligge hen som en fugtig eng, indtil der i 2021 blev etableret regnvandsbassin på området. Forinden gennemgravede arkæologer fra Nordjyske Museer området og fandt rester af vandmøllen.
Læs artiklen her!
Støvring Vandmølle; Hans Gjedsted
Støvring Vandmølle vides at have eksisteret mindst fra 1268 til den endegyldige nedlæggelse i 1958. I denne meget grundige fortælling redegøres, med udgangspunkt i alle tilgængelige arkivalier, om møllens virke og ejerforhold gennem tiden.
Artiklen er et uddrag af bogen ”… et lille bidrag til Støvrings Historie” fra 1997 skrevet af Hans Gjedsted og udgivet af Lion Club Støvring, hvis tilladelse til at bringe den her på siden foreligger.
Læs artiklen her!
Avisartikel, fundet
Det vakte berettiget opsigt, da Nordjyske Museer offentliggjorde, hvad de havde fundet, hvor Støvring Vandmølle have ligget. Fundet fandt vej til Slots- og Kulturstyrelsens liste over årets topfund i 2021. I denne artikel redegør Nordjyske Museer kort om, hvad der blev fundet. Når den endelige fundrapport er udarbejdet, vil den også kunne læses her på siden.
Læs artiklen her!
Nordjyske Museer om fundet
Når der er foretaget en arkæologisk udgravning, udarbejdes en detaljeret rapport om det fundne. Her kan læses Nordjyske Museers meget foreløbige og summariske rapport. Når den endelige udgravningsrapport foreligger, vil den også kunne læses her på siden.
Læs artiklen her!
Mastrup Vandmølle
Der har været vandmøller mange steder i vores område tilbage i tiden. Nogle kender vi eksistensen af, andre er blot navne – og endnu andre fortaber sig i de lokalhistoriske tåger. I 1975 fandt man, da man nedlagde dambruget i Mastrup for i stedet af etablere Mastrupsøerne, resterne af en vandmølle, der har rødder tilbage til middelalderen.
Læs artiklen her!
Kraften i strømmende vand
anvendt vandkraft gennem tiderne. Kraften i det strømmende vand har siden oldtiden været anvendt som erstatning for menneskelig muskelkraft. I Romerriget kun i yderst begrænset omfang, men siden i mere og mere avancerede indretninger. Først primitive vandhjul og skvatmøller, siden underfaldsmøller, brystfaldsmøller og overfaldsmøller. Inden for de sidste 150 år er vandturbinerne kommet til med en hidtil uhørt effektivitet. I gammel tid brugtes møllerne først og fremmest til formaling af korn til mel eller til at drive maskiner i fabrikker. Nu om dage anvendes turbinerne først og fremmest til produktion af elektricitet.
Læs artiklen her!
Støvring Kommunes vandmøller
Denne artikel handler om de andre kendte vandmøller, der har eksisteret i hvad der var Støvring Kommune. Listen er langt fra dækkende. Dels vil det være for omfattende at omtale alle, dels foreligger der begrænset viden om de fleste for længst nedlagte vandmøller.
Læs artiklen her!
Rebstrup vandmøller
Rebstrup Mølles eksistens kan spores tilbage til i hvert fald 1600-tallet. I denne meget grundige artikel redegøres for møllens historie som kornmølle og senere en omfattende virksomhed med smedevirksomhed, savskæreri og bageri. Ydermere omfatter artiklen et grundigt studie i møllens ejerforhold. I 1844 udvidedes virksomheden med Rebstrup nedre Mølle. På stedet blev anlagt fiskedamme først i 1950’erne, mens mølleriet fortsatte til 1960. Fiskedammene blev nedlagt omkring 2010.
Læs artiklen her!
Rebstrup Uldspinderi
Som en udvidelse af virksomheden Rebstrup Mølle, se artikel nr. 11, blev Rebstrup nedre Mølle anlagt i 1844. Virksomheden var i de første mange år en del af møllens samlede smedevirksomhed. I 1897 blev virksomheden omlagt til uldspinderi, en virksomhed, der blomstrede op under 1. verdenskrig. I tiden, der fulgte, gik det ned ad bakke, men udbruddet af 2. verdenskrig satte igen fuld fart på uldspinderiet, hvilket afstedkom kontroverser med myndighederne. Da de internationale handelsbetingelser efter krigen kom tilbage i normal gænge, gik det igen nedad for virksomheden.
Læs artiklen her!
Hyldal Vandkraftcentral Under 1. verdenskrig var der mangel på importeret brændsel. Derfor gik kreative folk i gang med at tænke i nye baner. Et af resultaterne af denne tænkning var opførelsen af et antal større og minder elektricitetsværker baseret på vandkraft. I Himmerland blev der gjort store tanker i begyndelsen af 1920’erne om opførelse af et kraftværk ved Hyldal, hvor en vandmølle hidtil havde været den lokale top af industrialisering. Planen var at opføre en stor dæmning, der opstemmede vandet fra Sønderup Å i en dam på omring 40 tdr. land.
Læs artiklen her!
Øster Hornum vandkraft
Under 1. verdenskrig var der mangel på importeret brændsel. Derfor gik kreative folk i gang med at tænke i nye baner. Et af resultaterne af denne tænkning var opførelsen af et antal større og mindre elektricitetsværker baseret på vandkraft. I Øster Hornum tog en kreds af borgere initiativ til at opføre et lille værk på østsiden af Nibevej, hvortil vandet strømmede i store mængder fra de mange kilder i byen. Værket blev en realitet i 1917, men kom kun til at fungere til 1924, hvor der kom vekselstrøm til byen leveret af kraftværket i Aalborg.
Læs artiklen her!
Vindmøller på egnen
Denne artikel fortæller kort om de vindmøller, der har været i det, der var Støvring Kommune: Bakmøllen i Støvring, Øster Hornum Mølle, Hjedsbæk Mølle, Byrsted Mølle, Torsted Mølle, Guldbæk Mølle og Hæsum Mølle.
Læs artiklen her!
Bakmøllen i Støvring
Efter de ny næringsloves ikrafttræden i 1862 kunne enhver slå sig ned som møller. I Støvring var i forvejen den ældgamle vandmølle. Den fik konkurrence af den nybyggede Bakmølle fra omkring 1870. Denne mølles historie og ejerforhold er der grundigt redegjort for i denne artikel. Møllen blev revet ned 1950.
Læs artiklen her!
Byrsted Mølle
Efter de ny næringsloves ikrafttræden i 1862 kunne enhver slå sig ned som møller. I Torsted blev der i 1884 opført en vindmølle lidt syd for krydset mellem Byrstedvej og Abildgårdsvej. Artiklen redegør for møllens virke og ejerforhold gennem årene. Møllen blev nedlagt omkring 1938.
Læs artiklen her!
Gårdmøller
Fra gammel tid havde man kørt sit korn til en større mølle, som regel en vandmølle, for at få det malet. Efter frigivelse af møllerfaget i 1862 blev der bygget mange vindmøller, både store som Bakmøllen i Støvring og et antal mindre som den ved Hæsumgård. Mindre ejendomme blev for en del forsynet med meget primitive møller kaldet stokmøller. Efter år 1900 kom professionelt producerede møller, kaldet vindmotorer, til opsætning på landejendomme på markedet.
Læs artiklen her!
Vindenergiens genkomst
De gamle trækonstruerede vindmøller blev efterhånden udkonkurreret af møllerier drevet af dampmaskiner og senere dieselmaskiner eller elektricitet. På landet og i mindre håndværksvirksomheder fik man i begyndelsen af 1900-tallet mange steder installeret vindmotorer, enten klapsejlere eller vindroser. Da disse gik i forfald i løbet af 1950’erne, så det ud til at vindkraften var ved at være en saga blot. Energikriserne i 1970’erne fik bogstaveligt talt ”vinden til at vende”. Ildsjæle med forstand på mekanik gik i gang med at udvikle og konstruere først små, siden større og større vindmøller, der producerede elektricitet.
Læs artiklen her!
Hestegang
vind eller strømmende vand, men en hest for at trække maskineriet, der normalt var opstillet på en landejendoms gårdsplads. Hesten gik rundt og rundt forspændt en bom, der via et system at tandhjul og aksler overførte kraften til kværn, vandpumpe, hakkelsesmaskine eller hvad der var brug for til ejendommens drift.
Læs artiklen her!