En række artikler om begivenheder i Arkivets område under og lige efter 2. verdenskrig.
Gravlev 9. april 1945
Jeg, Frederik Poulsen, var tidligt om morgenen i gang med staldarbej]et ved hestene, da jeg hørte unormal flymotorlarm. Hurtigt løb jeg ud af ladeporten, og straks så jeg tre store tomotorers flyvemaskiner tæt side om side komme lavt over Rold skov, der hvor nu Storkroen ligger. De dykkede helt ned over engen for i næste nu at dukke op lavt over kirketårnet og bogstavelig talt strejfe trætoppene her ved gården. Jeg løb hurtigt over i kostalden og fortalte de andre, som sad ved morgenmalkningen, hvad der var ved at ske.
Læs fortællingen her!
Øster Hornum 1940
Landet var besat af den tyske værnemagt, men livet så ud til at fortsætte stort set uforandret i Øster Hornum. En rejsende kom forbi og har skrevet sine indtryk.
Læs fortællingen her!
Aarestrup under besættelsen
Lærer Th. Johansen skrev næsten dagligt ned, hvad der hændte i Aarestrup i den tid, han var lærer i Aarestrup, fra 1914 til sin død 1953.
Læs fortællingen her!
Pastor Davidsen gik under jorden
Pastor Harald Davidsen, Aarestrup, måtte i de sidste krigsmåneder gå ”under jorden”, fordi han på en eller anden måde var involveret i noget modstandsarbejde.
Artiklen har været bragt i ”Hanen” nr. 67, efterår 2008.
Læs fortællingen her!
Mindeplade for ”John” i Aarestrup Kirke
Svend Otto Nielsen stammede fra Aarestrup. Han blev lærer på Sjælland og under krigen meget engageret i modstandsbevægelsen med dæknavnet ”John”. Han blev hårdt såret under en skudveksling med tyske soldater og henrettet april 1944. Efter krigen blev der opsat en mindeplade for ham i våbenhuset i Aarestrup Kirke.
Artiklen har været bragt i ”Hanen” nr. 77, forår 2014.
Læs fortællingen her!
”Flyverstenen” – kort fortalt
Natten mellem 20. og 21. april 1945 faldt et stort britisk bombefly ned over Torstedlund Skov. Flyet havde været på jagt efter tyske ubåde i Skagerrak og Kattegat. Af ukendte årsager vendte flyet om før planlagt og søgte ad kortest mulig ved tilbage til basen i Skotland. Flyet styrtede ned, og den 11 mand store besætning omkom på stedet.
Hele historien om flyet og dets skæbne kan læses i bogen ”Historien bag ”Flyverstenen” i Torstedlund Skov. Bogen er udgivet af Arkivet og kan købes for 50 kr. Læs under ”Udgivelser”.
Læs fortællingen her!
Spencer – omkommet flyver
Walter William Spencer, medlem af besætningen på det fly, der styrtede ned i Torstedlund Skov natten mellem 20. og 21. april 1945 blev 22 år gammel. Han var søn af Oscar og Ethel Spencer, bosiddende i Winnipeg, hovedstaden i provinsen Manitoba i Canada. Oscar og Ethel var som unge indvandret fra England, hvorfra han havde deltaget som soldat under 1. Verdenskrig. Foruden Walter havde parret datteren Olive og sønnen Russell. Denne fortælling er skrevet på baggrund af oplysninger 2019 af hans to niecer.
Læs fortællingen her!
Blomster ved ”Flyverstenen”
I anledning af 75-årsdagen for et britisk bomflys nedstyrtning i Torstedlund Skov natten mellem 20. og 21. april 1945 blev der 20. april 2020 lagt blomster ved ”Flyverstenen” i Royal Airforces farver. 5. maj bliver der hvert år i forbindelse med en frihedsgudstjeneste lagt krans på den omkomne besætnings grave på Aarestrup Kirkegård.
Læs fortællingen her!
Vagn Lyngberg Andersen, politibetjent og flygtning i eget land
Vagn Lyngberg Andersen blev født 1920 i Sørup. Fra 1942 virkede han inden for politiet. Fra december 1943 var han ansat hos Aalborg Politi, et forhold der fik en brat ende 19. september 1944, da den tyske militærmagt arresterede det danske politi. Vagn Lyngberg Andersen undgik arrestation og gik ind i modstandsbevægelsen. Læs fortællingen her!
Vi turde jo ikke hjælpe
I maj 1944 blev et britisk jagerfly skudt ned nord for Limfjorden. Piloten slap næsten uskadt fra nedskydningen og flygtede fra sin Mustang-jager og søgte syd for fjorden, hvor han mente, han kunne komme i forbindelse med modstandsbevægelsen, der kunne få ham sejlet til Sverige og derfra hjem. På sin vej søgte han overnatning og noget at spise på Guldbæk Hede. Harriet Eriksen hjalp ham med en forbinding og noget at spise, men turde ikke lade ham overnatte, da der kort forinden havde været tysk razzia på stedet. Læs fortællingen her!
Ung mands oplevelser
Robert Kjær boede på en gård i sydenden af Svenstrup, og var knap 10 år, da krigen sluttede. Han og nogle kammerater oplevede de tyske soldater fra mange sider, både de venlige er de knap så venlige. Fortællinger om tyske vagter langs den nærliggende jernbane, russiske krigsfanger og om en tjenestepige, der cyklede meget hurtigt hjem fra Aalborg.
Læs fortællingen her!
Flemming B. Muus
Natten mellem 11. og 12. marts 1943 fandt nedkastningen af modstandsmanden Flemming B. Muus sted nær Hornum Sø. Det var meningen, at gruppen skulle kastes ned umiddelbart vest for Støvring, hvor kontakten skulle rettes til Robert Stærmose, der var forstander på den nærliggende Støvring Højskole og i forvejen havde været involveret i modtagelsen af Rottbøll i foråret 1942. Nedkastningen gik ikke helt efter planen. Hvordan natten forløb er der meget modstridende fortællinger om. Her kan læses et forsøg på sammenskrivning af de forskellige beretninger.
Læs fortællingen her!
4. maj i Aarestrup
”Den aften, der blev fred, 4. maj 1945, hejste vi flagene i byen og samledes cirka 80 mennesker ved Genforeningsstenen, hvor vi sang ”Vor Gud han er så fast en borg” og flere fædrelandssange”. Th. Johansen skriver om 4. maj og begivenhederne de følgende dage.
Læs fortællingen her!
5. maj i Aarestrup
Jens Randers, på daværende tidspunkt 14 år gammel fortæller en meget personlig beretning om, hvorfor flaget på hans forældres gård midt i Aarestrup første blev hejst på hel stang, for hen på dagen at glide ned på halv.
Læs fortællingen her!
Hammer og segl over Hobrovej
Borgerne ventede 5. maj, at de britiske tropper ville komme fra syd gennem Støvring. Derfor fik de fat i et dansk, et britisk og et amerikansk flag. Da Sovjetunionen jo også var blandt de allierede, fik man flikket Hammer-og-segl-flag sammen. Det kom der er dramatisk hændelse ud af.
Læs fortællingen her!
Grangården
Den 5. maj blev der om aftenen afholdt et større folkeligt møde i Støvring. En kolonne tyske militærkøretøjer var kommet kørende mod syd ad hovedvej 10 kort før mødets begyndelse. I anledning af befrielsen Hobrovej pyntet op med guirlander og med flag, som var spændt ud over vejen. Mødet udviklede sig i en enkelt henseende anderledes end forventet.
Læs fortællingen her!
Soldater på Højskolen
Støvring Højskole havde måttet opgive at holde højskole i 1943. Bygningerne blev, mere eller mindre frivilligt, lejet ud til Værnemagtens tropper. Nogle af de indkvarterede var tvangsudskrevne østeuropæere. Kort efter 5. maj 1945 traskede de tyske tropper mod syd. Lige så snart soldaterne var rykket ud, rykkede flygtninge ind på Højskolen.
Læs fortællingen her!
Flygtninge på Højskolen
Da den tyske østfront brød sammen ved årsskiftet 1944/45, flygtede langt størstedelen af den tyske befolkning mod vest i rædsel for, hvad de sovjetiske tropper ville gøre mod dem som hævn for tyskernes hærgen i deres land. En del af de flygtende kom til Danmark, og heraf en gruppe til Støvring, hvor de blev interneret på Støvring Højskole frem til sommeren 1945.
Læs fortællingen her!
Hestetyveri 1945
”Kort før kapitulationen stillede nogle tyske militærpersoner, en officer og en menig, en morgen i mit hjem i Juelstrup og ville have hestene og køretøjet, vognen. Vi havde kun de to heste, så min far sagde: ”Nej, det kunne ikke hjælpe noget, for vi havde jo kun de to heste”. Tyskerne blev imidlertid ved med deres snak”. Sådan indleder Peter Hansen sin fortælling, der ender på en overraskende måde.
Læs fortællingen her!
Dora Sørensen – tvangsarbejder
Dora Sørensen, f. Sagan, blev født 1921 i Wapowce, en lille landsby, som dengang lå i Polens sydøstligste hjørne i nærheden af den større by Przemyśl. I september 1939 blev den del af Polen, Dora levede i, besat af tyskerne. Dora husker ikke andet, end at de almindelige tyske soldater var velopdragne, men i februar 1942 kom der brev fra den lokale sognefoged. Dora fortæller: ”Jeg kan tydeligt huske den dag i 1942, hvor et brev dumpede ind ad brevsprækken. Ordlyden var forfærdende”. Dora blev udskrevet til tvangsarbejde i den tyske industri – og endte i Suldrup, hvor hun boede til sin død 2018.
Læs fortællingen her!
Krigsbarn gemt i Støvring
Steen Klitgaard Povlsen blev født i Aarhus i 1944. Hans mor, Kamma Klitgaard Povlsen, deltog i noget modstandsarbejde og blev arresteret og endte i KZ-lejren Ravensbrück. Steen kom i pleje hos sine bedsteforældre, Dora og lærer Hans Povlsen i Støvring. Kamma overlevede og kom hjem med ”De hvide Busser” og kunne igen tage sig af sin søn.
Læs fortællingen her!
Søren Peter Sørensen; soldat 9. april 1940
Efter sin tid som gartnerelev blev Søren Peter Sørensen indkaldt til militæret og gjorde tjeneste på kasernen i Vordingborg 9. april 1940. Omkring 1975 skrev han en fortælling om, hvad han oplevede.
Fortællingen kan læses her!
Søren Peter Sørensen; soldat 9. april 1940 – med korrektioner
Ovenfor kunne læses om Søren Peter Sørensens oplevelser 9. april 1940. Den fortælling har pensioneret major og lokalhistoriker Allan Huglstad fra Vordingborg gennemlæst og konfereret med Vordingborg Kasernes arkiver. Alle kommentarer er indføjet i den oprindelige tekst, som kan læses på nedenfor. Det er lærerigt at se, hvad der er husket (og tænkt) mange år efter sammenholdt med hvad arkivalierne fortæller.
Læs fortællingen her!
Søren Peter Sørensen, vagttjeneste i København 1940
Denne fortælling er fortsættelsen af beretningen om hvad Søren Peter Sørensen oplevede 9. april 1940. I denne fortælling drejer det sig om den almindelige militære trummerum med vagttjeneste og kaserneliv. Søren kommer også ind på, hvad han ellers foretog sig i København og om hjemkomsten til Øster Hornum november 1940:
Læs fortællingen her!