Arkivet er i fuld gang med en aktiv sæson efter afholdelsen af 50-års jubilæet 9. september.
Aktiviteter, kommende og afholdte
Arkivet har fået ny hjemmeside
Arkivets gamle hjemmeside er teknisk set blevet indhentet af tiden – man kan sige, at den trænger til fred og ro. Den er nu blevet Arkiveret i en syrefri kuvert,…
Generalforsamling – 21. marts 2023
Der afholdtes ordinær generalforsamling på Arkivet 21. marts 2023. Dagsorden efter vedtægterne. Efter selve generalforsamlingen fortalte Leo Nøhr Jespersen om Aage Hansen, også kaldet Fløjlspels eller Bamse. Aage Hansen levede…
Arkivets 50-års jubilæum 9. september
Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune afholdt 9. september fra kl. 13.00 til 17.00 åbent hus for at fejre sit 50-års jubilæum. Niels Nørgaard Nielsen fortæller 13.10 om Arkivets…
Kort og godt om Arkivet
Birkehøjvej 8, Øster Hornum, 9530 Støvring
Telefon i åbningstiden: 99 88 80 08
Telefon arkivleder: 21 49 16 38
Mail: Se nederst på siden
Åbningstider, se nederst og i “Om arkivet”
Foreningen har til huse i egne lokaler i forbindelse med Øster Hornum Skole, hvor dens omfattende arkiv opbevares under sikre forhold.
Foreningens formål er at indsamle, registrere, opbevare og formidle viden om den tidligere Støvring Kommunes historie.
Kort sagt: Det er os, der passer på historien!
Arkivet dækker sognene Veggerby, Øster Hornum, Sønderup, Suldrup, Aarestrup, Gravlev, Sørup og Buderup.
Medlemskab af foreningen koster pt. 150 kr. pr. år.
Medlemmer modtager medlemsbladet Hanen to gange årligt.
Indlevering af arkivalier
Et lokalhistorisk Arkiv er helt afhængigt af, at modtage materiale af forskellig art til belysning og dokumentation af mennesker, bebyggelser, landskaber, arbejde, fritidsaktiviteter, ja i det hele tage livet i al dets mangfoldighed i forgangne tider. Hvis ikke materiale sikres i et Arkiv med efterfølgende registrering, er der ofte en risiko for at værdifuldt historisk materiale går tabt for eftertiden. Arkivet er interesseret i:
1: Foto af personer, huse, arbejdssituationer, fritidsaktiviteter, skolefoto og begivenheder fra vort område.
2: Alle dokumenter: Foreningspapirer, bygningstegninger, soldaterbøger, skøder, regnskaber, attester, breve; kort sagt alt, der fortæller om enkeltpersoner, familier og vort område.
Foto og papirer kan afleveres som:
1: Gave til Arkivet
2: Udlån til Arkivets kopiering.
3: Deponering i et tidsrum.
Afleveres foto i digital form, beder Arkivet om skanninger i god kvalitet. Selv bruger Arkivet at skanne billeder i 600 dpi i jpg-format.
Ønskes afleveret materiale klausuleret en årrække, hvilket vil sige opbevaret utilgængeligt for publikum, skal det blot anføres ved afleveringen.
Indlevering af materialer kan ske i Arkivets åbningstid, der er mandage fra 19.00 til 21.30 og torsdage fra 13.00 til 17.00, dog ikke i skolernes ferier.
Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan der aftales indlevering på et andet tidspunkt ved henvendelse til arkivleder Niels Nørgaard Nielsen,
tlf. 21 49 16 38, mail:
Arkivet modtager billeder, video, smalfilm, dias og skriftlige materialer af forskellig slags. Arkivet modtager såvel arkivalier mv. som gave eller lån med henblik på kopiering. Hvis et materiale ikke ønskes offentliggjort i en årrække, kan det aftales, hvornår offentliggørelse kan finde sted.
Smid aldrig billeder og skriftlige materialer væk.
Er du i tvivl så lad os gennemgå det på arkivet!
Månedens billede
Arkivets sikre rum
Alle arkivalier opbevares i arkivæsker fremstillet af syrefrit pap. Rummet er brandsikret, og der tilstræbes konstant temperatur og luftfugtighed. Skadedyr såsom sølvfisk og skægkræ bekæmpes efter bedste evne.

Alle vores arkivalier er registreret i den landsdækkende database Arkibas på Arkiv.dk
Når du vil søge i vores arkiv, skal du gå ind under “Udvidet søgning” og skrive “Støvring” i felt for arkiv.